| Endelig Elitloppsweekend |
| 27.05.2010 kl. 01:23 af Alex |
Weekenden vi er mange, der ser som årets absolutte højdepunkt står for døren og selvom vejrprofeterne ikke helt byder op til den sædvanlige fest skal det nok blive en fantastisk weekend.
Lucky Jim er favorit til sejren i Elitloppet, men løbet er åbent er der er vel 5-6 heste, der har en fornuftig vinderchance. Amerikaneren tror jeg ikke så meget på og tror vi får en gentagelse med Tovald Palema som endelig vinder.
Weekenden byder også på en række heste med danske relationer til start og særligt lørdagen kan blive en festdag for danskerne. Her tror jeg nemlig, at Korvet Klintholm har en god chance for at vinde Sweden Cup og i Harper Hanovers Lopp kører Flemming Jensen næppe baglæns med Local Conch.
Nedenfor kommer lidt mulige spilobjekter og med tanke på, at der er 35 løb fra fredag til søndag er der muligheder nok.
Fredag
Løb 4 - 13 Campari Akema: Ligner en hest, der vil være helt overlegen i dette felt og med 15 deltagere kan oddset blive fornuftigt. Har startet én gang i år hvor det blev til overlegen sejr efter tidlig føring og sidste år mødte hesten rigtig god modstand. God vinderchance
Lørdag
Løb 1 - 1 Noble Conch: Sluttede forrygende af sidst og kommer man bare fri fra inderbanen i dette løb bør det være en god chance. Noble Conch har vist endnu mere fart efter at skoene er røget af og selvom sporet kan være en fælde ligner det en fornuftigt chance.
Løb 3 - 2 Garland Kronos: Indledende afdeling af Sweden Cup og det ligner unægtelig føring fra start til mål for Garland Kronos. Over odds 2 i vinderspillet virker godkendt og så tror jeg, at Korvet Klintholm kommer videre til finalen og forhåbentlig får et godt spor.
Løb 5 - 4 Skully Gully: Har trænet 16/2000 meter hjemme på gården hos Stig H og er med garanti velforberedt når man bringer hoppen ud i sådan en weekenden. Blank på V75 hvis procenterne ikke bliver alt for høje.
Løb 6 - 5 Nisse Bean: Var helt umenneskelig sidst og ligner præstationer rækker rigtig langt - også her.
Løb 12 - 8 Västerbo Paradise: Var udsat for en noget mystisk styring sidst af sin kusk og det lignende et tidligt prépare, men næsten én måned i forvejen virker det bare underligt. Skal vel være favorit i Harper Hanovers.
Søndag
Løb 4 - 6 Ghasly Face: Kan bedre end det resultaterne viser og er ikke ringere end nogen anden i feltet.
Løb 5 - 1 Nu Pagadi: Der tales meget om problemerne Nu Pagadi kan få fra spor 1, men jeg føler mig overbevidst om at man har trænet det og Nu Pagadi kan overraske mange fra start og ender langt fremme i dette forsøg.
Løb 11 - 2 Save The Quick: Kan måske være søndagens bedste spil og jeg tror bare denne hest viser sig helt overlegen mod nordiske konkurrenter. Eminent kusk i sulkyen, perfekt spor og modstanden er vel ikke så skræmmende endda.
God weekend til alle