På Charlottenlund Travbane afvikler man søndag 10 travløb, men de kommer nok til at stå noget i skyggen af løbene i Oslo hvor man kører Oslo Grand Prix og også har flere danske heste til start i rammeprogrammet.
Søndag er der kun 42 heste på startlisten indenfor V5 og det er bare ikke godt nok når vi taler om midten af maj måned og de få kombinationsmuligheder vil sikkert have sin betydning for omsætningen.
SpilforslagDagens blanke:
V5-4 3 Obelix B T: Har haft en forrygende sæson og melder sig nu ind i kampen om de 12 pladser i Dansk Trav Derby 2010. Man har planer om at starte hesten om fredagen i forbindelse med den forestående Elitlopps weekend og det kan passende blive med et godt resultat her. René Kjær kører, da Ken Ecce er udelukket men andre kuske har tidligere vist at de håndtere Obelix B T og mon ikke også DM Mesteren gør det? Sporet er perfekt og hesten virker til at holde sin fine form.
- Obelix hoppede en topplacering væk sidst på Lunden og kiksede ligeledes på Jägersro, men nu er det måske tid for at genoptage sejrsrækken. Det ligner dog en favorit, der skal garderes
- Spikehammer bliver meget krydset i V5-2, men der findes et par kompetente modstandere i denne klasse
- Onimusha kan måske føre tredje afdeling længe og Axel Jacobsen er eminent til, at tilpasse tempoet i spidskørsel
- René Kjær forstår ikke, at Joss Q C ikke er tippet i det officielle program og det er med god grund. Med en starthurtig hest fra et perfekt spor ligner det en god chance
V5 forslag1: 2-3-6-7-8
2: 4-5-6-7
3: 1-4-7
4: 3 (Obelix B T)
5: 2-4-5-6-10
300 rækker