| Skive: Musketerdagen skyder storløbssæsonen igang |
| 29.04.2010 kl. 08:00 af Alex |
I efterhånden flere år oplever vi dette scenarie, at når Skive Trav byder indenfor til deres Musketerdag vokser optimismen og nu vender det hele for dansk trav og jubillisterne er da også allerede igang. Det er muligt at jeg har et sort syn men programmet der bydes på kan på ingen måde imponere her og blot 11 heste i et langdistanceløb er jo ligefrem fornærmende ringe.
Der er selvfølgelig nogle gode heste til start, men samtidig mangler vi også en del. Dagens hurtigløb er klart det bedste løb på dagen og der er der heldigvis samlet et godt felt.
Spillemæssigt er jeg lidt tvivlende overfor om V65-spillet kan give den helt store gevinst og det kræver nok at Neo Holmsminde skal undgå sejr i anden afdeling, men hvordan pokker skal det ske som hesten så ud senest?
V65 gennemgang
1. afdeling
6 Myllan Salløv kommer Ken Ecce til Skive med og hesten skal være en god chance i første afdeling til trods for spor lidt langt ude på vingen. 1 Molly Rocket gik godkendt fra udvendig position sidst, men sporet kan fælde favoritten i første afdeling, da der er et par starthurtige heste udvendig fra og bliver Molly Rocket så lukket inde kan mulighederne mindskes. 3 Jurginho Hastrup så rigtig fin ud ved sejren sidst og kan måske gentage her.
2. afdeling
Omgangens klart største favorit kommer her i form af 2 Neo Holmsminde og oj hvor så hesten fin ud sidst mod Maharajah og co. Sad stokfast med alt i behold og så virkelig ud til at have taget vinteren godt og det bliver en meget spændende sæson for Neo Holmsminde. Thomas Uhrberg flyver til Skive for, at køre for kollega Steen Juul og han kender hesten fra tidligere. Nej, det ligner spids-og-slut for Neo Holmsminde.
Men omvendt hvis man jagter den helt store gevinst i V65 er det nok er der skal garderes og så er 1 Neo Smed den næste sammen med 5 Lewis O M.
3. afdeling
4 Opal Fine gik et topløb sidst og det var selvom hesten ikke var meldt helt klar endnu og med det løb i kroppen skal det være førstevalget i denne afdeling. 1 Odette Vang gjorde flere fine præstationer sidste år og fra det gode spor 1 kan hoppen sikkert være med fremme og Bo Westergård har normalt sine heste helt på top når de kommer til start. 6 Ofelia Vic vinder ikke så ofte, men hoppen har god kapacitet og det rækker langt i dette løb.
4. afdeling
6 Pikachu C N vandt stort set alt sidste år i Danmark og sluttede sæsonen af i Sverige, hvor det blev til et noget tungt løb. Pikachu C N skal selvfølgelig være førstevalget, men spor 6 og et par specielle heste omkring sig i start gør at jeg gerne vil gardere. 2 Pavarotti synges der med store strofer om fra Skive og det er muligt, at Mønster her har en vinder. 4 Picasso Jetset har løb i kroppen fra i år og det kan være en fordel i et løb som dette, mens 5 Knowledge Face fra Jägersro selvfølgelig også skal have en chance.
5. afdeling
Favoritten Laughing Stock skulle have været meldt i Sverige om lørdagen, men kunne ikke komme med grundet V75-regler og deltager heldigvis her. Jeppe Juel "glemte" at melde Jeroboam til dette løb og det gør vi ender op med 11 deltagere og det er ikke prangende kvalitet. 1 Ophoto Brogård skal kunne føre dette løb længe, men spørgsmålet er om 10 Junior Vang og 11 Laughing Stock kan holdes væk over de 2900 meter. 5 Kingly Skovly er den evige outsider og har masser af fart. 7 Mr Tinghøj har tidligere overrasket på disse storløbsdage og får et kryds alene på den bekostning. 8 Simb From Abroad har ramt en herlig formtop og er godt inde i løbet. 2 Midas var fin senest og har fordel af distancen.
6. afdeling
Atter i år larmer jungletrommerne fra Skive om et fantastisk træningsarbejde fra 2 Ozone Mølgård, men jeg har efterhånden hørt den sang så mange gange at den og så et trænerskifte på Keep On Flying er blandt de mest anvendte i dansk trav. Selvfølgelig har 2 Ozone Mølgård høj kapacitet, men jeg mener ikke hesten skal være favorit. 5 Magiccarpetpride derimod kommer vi til, at høre mere til i Danmark og var altså ude mod stenhård konkurrence sidst og har løb i kroppen. Steen Juul kørte offensivt senest, men heste var syg men gangen inden på Lunden så vi at hesten har klasse og jeg tror det er vinderen af sidste afdeling. 3 Okay Bee er på nuværende tidspunkt den bedste 4 åring vi har i Danmark, men de andre nærmer sig og træneren siger at hans hest ikke er toptunet endnu og med en lang sæson foran sig er det naturligt.
God fornøjelse med løbene på Skive Trav og jeg håber det bliver en fantastisk dag for dansk travsport.