Der vil ikke komme tips til løbene i forbindelse med arrangementet DM for Travtrænere. Årsagen er simpel - jeg mener simpelthen, at det er for svært at vurdere chancerne i sådanne kuske-matcher hvor mange faktorer pludselig blandes;
- En ny kusk kan have en meget anderledes på en hest og hvilken hest vil have gavn af hvilken kusk? Umuligt at sige...
- Nogle kuske kan måske komme med forslag til ændringer på hestene efter opvarmningerne og så pludselig er heste 2 sekunder hurtigere
- Vurdering af løbsafviklingen er utrolig vigtig i trav, men det er endnu sværere i disse kuske-matcher, hvor nogle kan sende selv en traktor til spids...
Sidste år blev DM for Travtrænere afviklet på Jydsk Væddeløbsbane, Skive Trav og Aalborg Væddeløbsbane. I alt over de 3 dage ramte 8 rækker V5 !!! Med én i Århus, to i Skive og hele 5 rækker i Aalborg.
Det fortæller alt om hvor svært det er, at vurdere chancerne og skal man have påske underholdning er anbefalingen herfra at købe en lyn-bon.
TravXperten.dk ønsker alle en god påske.